Boghandlens venner
MeLd dig som frivillig
Præstø Boghandel er ikke bare en butik – den er et kulturelt samlingspunkt i byen og ejet af os alle i fællesskab. Som en andelsboghandel er vi drevet af kærlighed til bøger, fællesskab og det lokale liv.
Præstø Boghandels Venner er en gruppe af frivillige kræfter, der støtter op om butikkens aktiviteter og arrangementer, og der er flere måder, du kan være med på:
- hjælpe til ved events og forfatteraftener
- pakke nyheder ud og stille bøger op
- byde på kaffe og en snak i butikken
- svinge en støvsuger eller en støveklud
- komme med idéer og skabe liv i boghandlen
Butiksvært
Har du lyst til at være i boghandlen en fast eftermiddag om ugen eller måske som vikar? Du bliver sammen med vores faste boghandler en del af hverdagen i butikken og hjælper med kundekontakt, opfyldning og hyggelig stemning.
Eventfrivillig
Er du mere til at hjælpe, når der sker noget særligt? Vi har løbende arrangementer med forfattere, oplæsning, tema-aftener og er med, når der er arrangementer i byen såsom Fransk Forår og Præstø Litteraturfestival – og her har vi brug for hænder til alt fra kaffe og stole til velkomst og oprydning.
Du bestemmer selv, hvor meget du vil byde ind med – og vi sørger for, at du bliver godt klædt på.
Du behøver ikke at være bogorm – bare du har lyst til at være med og gøre en forskel.
Har du lyst til at være med?