Lene har lukket sin butik - nu har frivillige brug for din hjælp

4. maj 2025

Sjællandske 4. maj 2025

Referat af artikel fra SjællandskeNyheder.


Efter lukningen af Tissot og Koch-boghandlen i Præstø 30. april står byen uden boghandel. Den tidligere ejer, Lene Tissot Koch, har valgt at skifte spor og uddanner sig nu til yogalærer. Samtidig arbejder en gruppe lokale frivillige på at etablere en ny boghandel som andelsselskab.

 

Foreningen bag andelsboghandlen er stiftet, og man afventer nu et CVR-nummer fra Erhvervsstyrelsen, før salget af andele kan begynde. Bestyrelsen består blandt andet af Dorte Krogsgaard, Ida Exner, Mille Lehn og Caroline Axen. Målet er at samle nok kapital til at starte butikken, men hvor hurtigt det kan ske, er endnu usikkert.

 

En opfordring på Facebook har allerede resulteret i 10 seriøse ansøgninger fra potentielle boghandlere – heraf flere med relevant erfaring. Den udvalgte kandidat er endnu ikke offentliggjort, men har fået positiv opbakning fra Lene Tissot Koch.

 

Projektet møder stor lokal opbakning, og håbet er, at borgerne vil støtte op økonomisk ved at købe andele og dermed sikre en ny boghandel i Præstø.

Læs den originale artikel
1. juli 2025
Sikke en forrygende start på vores allesammens andelsboghandels-projekt!
24. juni 2025
Klumme fra Sjællandske 24. juni 2025
14. juni 2025
19News TV2 14. juni 2025
14. juni 2025
DR P4 Weekend 14. juni kl. 7.10 og frem
13. juni 2025
Indslag i TV2 Øst 13. juni 2025 kl. 19.30
5. juni 2025
Sjællandske 5. juni 2025
22. februar 2025
Sjællandske 22. februar 2025
Et nærbillede af en mikrofon, der står på et bord.
21. februar 2025
DR P4 MORGEN 21. FEBRUAR